Messe

DSE afholder to messer om året, henholdsvis DSE Messe Lyngby (DML) og DSE Messe Jobtræf Aalborg (DMJA). DML afholdes hvert forår, mens DMJA afholdes hvert efterår. Næste DSE messe er DML d. 24. og 25. marts mens DMJA næste gang bliver afholdt d. 13. og 14. oktober 2010. Begge messer varer to dage og har tidligere til sammen haft over 10.000 besøgende.

Virksomhedernes stande er bemandet onsdag fra klokken 10:00 til 17:00 og torsdag fra klokken 10:00 til 16:00. Her har du mulighed for at snakke med virksomhedsrepræsentanter, for eksempel omkring projektmuligheder, praktik, studiejob eller måske en jobmulighed efter endt uddannelse - alt afhængig af hvilke behov du har netop nu.

Virksomhedsforedrag

Der afholdes virksomhedsforedrag begge dage. Her har du mulighed for at få et indblik i virksomheden og dine konkrete muligheder; tager de praktikanter, har de gode erfaringer med studenterprojekter og mange andre emner. Der afholdes også foredrag om jobsøgning og skrivning af cv, hvor du får tips omkring “dos and don’ts”, så du er et skridt foran andre ansøgere til ønskejobbet. Der er ingen tilmelding til foredragene.

One on One

En personlig samtale med en virksomhed giver dig en unik mulighed for at tale med en virksomhedsrepræsentant på tomandshånd. Denne lejlighed kan du for eksempel benytte til at stille specifikke spørgsmål i forhold til dine muligheder hos den konkrete virksomhed. Husk at du skal tilmelde dig personlige samtaler forud for messen.

Jobbank

Under messen vil der være opsat en jobbank med de jobopslag, som virksomhederne har ønsket at få udstillet. Finder du et opslag, som du er interesseret i, kan du på en tilhørende computer nemt printe jobopslaget og evt. tage det med til en samtale med virksomheden. Jobbankens placering kan ses af de kort, som findes rundt omkring på messeområdet.